Allehelgensaften - å innvitere de døde inn

Å innvitere de døde inn.

Det store lyset på alteret er tent, røkelsen tent og sauekraniet er satt
frem sammen med hver sin glasskål av smør, salt, jord, vann, hvete,
bergkrystall. Døren er mentalt åpen - de døde kan tre inn før den
samme døren lukkes om noen timer.

Allehelgensaften (på dansk)
Vi er midtvejs mellem jævndøgn og vintersolhverv. Naturens kræfter

søger nedad, mod jorden og mod hvile. Æblet som er faldet på jorden, 

rådner og dør, men i opløsningen frisættes kernen, der bærer kimen til 

nyt liv. I jordens mørke ligger kernen og frøet, venter på forårssolen 

og ved, at liv og død er hinandens forudsætning.

Efter at have levet mange år i relativ ubemærkethed, bliver allehelgen 

igen fejret, dog nu under et ”nyt” navn, det gamle engelske. Halloween, 

det vil sigehallowed eve, betyder helliget eller indviet aften. I keltisk 

tradition, som er bevaret i nogle egne af de britiske øer, er det den 

vigtigste årstidsfest. Den er indgangen til vinteren, det keltiske nytår 

og festen for de døde. Det er en nat, hvor sprækken er åben mellem 

verdnerne, højene er åbne, og de døde besøger de levende. Tærskeltider 

er også farlige, og ikke alle mennesker har yndet al den trafik af ånder, 

døde og troldfolk, og de har søgt at beskytte sig. Derfor har man i irsk 

og skotsk folketradition lavet de kendte lygter, masker med lysende gab 

og øjne, oprindeligt skåret ud af høstens roer. De skulle holde ubudne 

gæster væk, og samtidig tjente de som repræsentation af de dødes sjæle. 

Og der, på kanten af verdnerne og det farlige, klæder nogle levende sig 

stadig ud som ånder og døde og tager selv på hærgende besøgstur.

Irske immigranter bragte halloween med sig til Amerika. Traditionen slog 

rødder i den nye jord, hvor der var flere græskar end roer. Og båret af den 

almindelige amerikanske kulturspredning endte højtiden igen i Nordeuropa. 

Grinende græskarhoveder hører nu med til det almindelige danske 

efterårsudstyr. Allehelgensaften er et eksempel på naturhøjtidernes 

omskiftelige skæbne og viser, hvordan det kan ende med, at vi bare 

udfører ritualerne uden at kende indersiden og hele meningen.

Festen er også for de døde. Tærskeltiden er velegnet til at mindes og ære 

sine døde venner og slægtninge. Det indhold har kirken taget til sig som 

allehelgensdag den første november. Og det kommer sig altså alt sammen 

af den gamle keltiske helligaften, hvor døren er åben mellem verdenerne.

Teksten er hentet i fra Anette Høsts bok " Jorden synger" som snart
kommer ut i nytt opplag (fortiden utsolgt) http://jordensynger.dk/
Anbefaler hennes webside (dansk/engelsk) www.shamanism.dk